Spring til indhold.

Lagt online 15.12.2022, opdateret 23.12.2025

Akut krisehjælp til studerende

Er der opstået en akut kritisk hændelse med en eller flere studerende involveret, så er der hjælp at hente.

Lagt online 15.12.2022, opdateret 23.12.2025

Akut krisehjælp til studerende

Er der opstået en akut kritisk hændelse med en eller flere studerende involveret, så er der hjælp at hente.

Hvis en studerende er involveret i en akut krisesituation, kan du få hjælp fra AAU’s psykologiske kriseberedskab. Professionel håndtering er med til at passe på den studerende såvel som dig, som ansat.

Hvornår kan du rekvirere hjælp?

Du kan rekvirere hjælp, hvis:

  • Krisen er opstået i AAU-regi.
  • Krisen påvirker den studerendes evne til at fastholde studiet.
  • Krisen er så alvorlig, at den ikke kan håndteres af AAU’s eksisterende tilbud (fx Studie- og trivselsvejledning, Studenterpræsterne, Studenterrådgivningen).

Godkendelse og rammer:

  • Udgifter skal *godkendes af en leder på minimum delegationsniveau 4 (fx studieleder, viceinstitutleder).
  • Du kan rekvirere op til 5 timer inkl. transport. Ved behov for mere tid, kontakt Studie- og trivselsvejledning.

*Hvorvidt det psykologiske kriseberedskab rekvireres vil altid bero på en konkret vurdering af studieleder - evt. i samråd med AAU Studie- og trivselsvejledning eller psykologisk kriseleverandør.

Kontakt og procedure for tilkald af krisepsykolog

  1. 1

    Kontakt nærmeste ansvarlig leder på minimum delegationsniveau 4 for godkendelse. Undersøg om den studerende har krisehjæølp via egen (indbo)forsikring. Hvis ja, skal denne bruges istedet for AAU's Krisekorps.

  2. 2

    Ansvarlig leder, eller den kontaktperson som ansvarlig leder har udnævnt, rekvirerer psykologisk krisehjælp hos Nordisk Krisekorps på døgndækket vagttelefon: 60 11 11 44

    Det anbefales altid at kontakte AAU Studie- og trivselsvejledning for at få sparring om håndtering af krisen før rekvirering af hjælp fra Nordisk Krisekorps.

    Link til direkte kontakt til medarbejdere hos AAU Studie- og trivselsvejledning

    Der er desuden mulighed for gratis direkte sparring om, hvilken indsats der er behov for, hos Nordisk Krisekorps.

  3. 3

    Hvis rekvirenten ikke er den ansvarlig leder (minimum delegationsniveau 4) skal rekvirenten, af hensyn til efterfølgende journalisering, sikre en skriftlig godkendelse fra den ansvarlig leder.

  4. 4

    Efter aftale påbegynder en chefpsykolog løsningen af opgaven. Psykologen styrer, aftaler og orienterer den ansvarlige leder om det videre forløb.

  5. 5

    Efter afslutning af akut psykologisk krisehjælpsforløb udfylder rekvirent eller kontaktperson en blanket i WorkZone til dækning af udgifter i forbindelse med akut opstået krise med studenterinvolvering. Studieservice (AAU Studie- og trivselsvejledning) sørger for at godkende faktura og uploade relevante bilag, hvorefter sagen lukkes.

  6. 6

    Har du som ansat brug for at snakke en svær oplevelse igennem, kan man gøre brug af AAU's aftale om psykologisk rådgivning for ansatte. Kontakt HR-afdelingen for eventuelle spørgsmål.

AAU Studie- og trivselsvejledning

I tilfælde af en krise opstår, har AAU Studie- og trivselsvejledning en koordinerende rolle. Dette betyder, at AAU Studie- og trivselsvejledning ikke håndterer situationen, men giver sparring om spørgsmål vedrørende procedurer for rekvirering af psykologisk krisehjælp.

Det anbefales altid at kontakte AAU Studie- og trivselsvejledning inden rekvirering af Nordisk Krisekorps.

Kontakt AAU Studie- og trivselsvejledning

Taxi-transport

Ved let tilskadekomst eller behov for psykiatrisk behandling kan AAU’s aftale om siddende patientbefordring anvendes. Find aftalen i AAU Håndbog.

Samtalekort

Se i øvrigt AAU Studie- og trivselsvejledningens samtalekort, som er tiltænkt den uventede samtale med en studerende, der henvender sig på bagkant af en oplevet krænkelse eller som er selvmordstruet.